Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

BASTARDEN

16. september 2024 - Kl. 19:00 - 20:07

Danmark, Sverige, Norge, Tyskland 2023

Instr: Nicolaj Arcel Manus: Nicolaj Arcel, Anders Thomas Jensen Medvk: Mads Mikkelsen, Simon Bennebjerg, Amanda Collin, Søren Malling og Morten Hee Andersen Udlej: Nordisk Film Længde: 127 min. Foto: Fra filmen.

 

Bastarden er et fremragende historisk storværk med al den schwung, branchens topfolk kan præstere, orkestreret med præcision af en dreven fortæller med noget på hjerte og meget på spil. Filmen er ikke en ren filmatisering af Ida Jessens roman ’Kaptajnen og Ann-Barbara’, men dog stærkt præget af denne glimrende roman, som kan være en anbefalelsesværdig optakt til at se filmen. Et stykke Danmarkshistorie om opdyrkningen af heden, som mange mente var en umulig opgave, men dog viste sig kunne lykkes.

Fotograf Rasmus Videbæk sætter dramaet uforglemmeligt i scene med varme interiørbilleder og imposante tableauer af de vidde jyske horisonter. Den nådesløse hede er dækket af lilla lyng, så langt øjet rækker, indtil sneflokke kommer vrimlende og truer med at kvæle hovedpersonens livsprojekt.

Instruktøren Nicolaj Arcel, som vi husker for glimrende film som Kongekabale og En kongelig affære, er tilbage på mesterlig vis.

Poul Richard

Detaljer

Dato:
16. september 2024
Tidspunkt:
19:00 - 20:07
Begivenhed Kategori:

Sted

Kometen
Hvidovrevej 280
Hvidovre, 2650 Danmark
+ Google Maps