- Denne begivenhed er allerede afholdt.
LOVE AND FRIENDSHIP
30. oktober 2017 - Kl. 19:00 - 20:35
Irland, Holland, Frankrig, USA 2016
Instr og manus: Whit Stillman
Medv: Kate Beckinsale, Chloë Sevigny, Xavier Samuel
Udlejer: Angel Film Længde: 92 min. Foto: Fra filmen
Filmen er frit baseret på Jane Austens lille brevroman ”Lady Susan”, skrevet i 1794 da Austen var 17 år. I periodedramaet, der foregår i 1790´erne, flytter enken Lady Susan Vernon midlertidigt ind hos sin svigerfamilie for at komme væk fra de farverige rygter, der forfølger hende. Hun er nemlig kendt og frygtet for sin skamløse optræden og erotisk udstråling.
Mens hun besøger familien, beslutter hun sig for at finde en ægtefælle til sin modvillige datter Frederica og en rig mand til sig selv. ”Lady Susan” er en bidsk historie. Dialogen er vittig, men man fornemmer alligevel, at Lady Susan er underlagt datidens dobbeltmoralske konventioner. Kate Beckinsale ser forrygende, fræk og farlig ud! Kom og se en film fuld af intriger, sladder og romantik.
Gill