- Denne begivenhed er allerede afholdt.
SIDSTE STREJF AF KÆRLIGHED
13. marts 2023 - Kl. 19:00 - 20:42
England 2020
Instr: Paul Morrison, Manus: Paul Morrison
Medv: Dave Johns, Alison Steadman, Graham Cole og Natalie Simpson
Udlejer: Another World Entertainment Længde: 102 min. Foto: Fra Filmen
To hundeejere fra hver deres sociale klasse finder sammen, selv om der er klare klasseforskelle mellem dem. Han, Dave, er pensioneret sygeplejerske i et lejet rækkehus. Hun, Fern, er fraskilt receptionist i en stor villa. Hans hund er en glad schæfer, og hendes en vranten skødehund. Det er luftningen af netop disse to væsener, som fører til, at de to lærer hinanden at kende. Filmen er et eksempel på en meget britisk genre, hvor modne mennesker mødes ved et tilfælde. Det udvikler sig til en skæbnesvanger kærlighed, men er det muligt at tro på den, når ens liv efterhånden bliver til vinter? Dave og Fern må finde balancen mellem at fastholde erindringen om fortidens kærlighedsliv og samtidig kunne leve med en ny ledsager uden at have for megen nostalgi med i bagagen. Filmen peger lidt i alle retninger i temperament og intention, men der er stærke scener undervejs, som alle vil kunne relatere sig til.
Leif